|
DET PROFESSIONELLE MØDE
Aftalen er næsten i hus. De sidste detaljer skal lige på plads. Sørens drøm om et nordatlantisk samarbejde er inden for rækkevidde. Firmaet er lille, det er dyrt at invitere de tre andre samarbejdspartnere til København. Pludselig tænker Søren på Aviâja og hendes møder på Cafe Pantopia, hvor hun tit sludrer med veninderne fra Grønland. Der var vist også nogle super velfungerende mødefaciliteter.
Søren finder Aviâja blandt hans venner på facebook og kommenterer på hendes status: "Håber du er rask oven på forkølelsen - hvordan var det med den der Cafe Pantopia - Havde de mødefaciliteter?"
Efter en halv time får han svar med web-adresse, telefonnummer og opmuntringer til at prøve stedet. Han ringer dertil og finder ud af at han kan booke mødelokalet i alle fire lande på et passende tidspunkt ugen efter. Så handler det bare om at finde ud af om de andre kan på samme tid - Søren husker på tidsforskellen.
|
|
Det lykkes ham at stævne alle de andre samarbejdspartnere til ugen efter, så nu venter han spændt på at dagen skal oprinde. Han skriver tilbage til Aviâja - takker og foreslår om ikke de kan lave en lille generalprøve for at se hvordan det er at drikke kaffe med en god ven der sidder i Nuuk uden han selv skal rejse over Atlanten men bare skal hoppe på christianiacyklen så han kan hente datteren, som er til dans på Christianshavn, på tilbagevejen.
|
|
|
|